En uforglemmelig fest i skønne omgivelser…
Historisk & Tidssvarende
Med sine 250 år er Møllehuset en af Frederikshavns ældste bygninger.
I mange år tjente huset som forhus til møllen. Men i 1881 var det slut
med at male korn. En voldsom brand hærgede stedet og kun forhuset
blev reddet.
2 år senere blev Våningshuset, som det dengang hed, omdannet til
gæstgiveri med den skønneste udsigt til skoven og Bangsbo Å,
som er et af Danmarks reneste vandløb.
De gamle stuer, som er nænsomt renoveret, danner hyggelige rammer
om traditionsrige mærkedage.
Den nyopførte Pavillon med sine moderne og lyse sale, byder på
rig mulighed for enhver festlig lejlighed. Kun fantasien sætter grænser.
Ring og aftal et møde, hvor vi i fællesskab kan
planlægge detaljerne omkring Jeres fest.
Ud af huset…
Ønsker I at holde festen i andre omgivelser, leverer vi gerne maden.
Konference med Botanisk have og dyrepark som nærmeste nabo…
Møllehuset er en del af Bangsbo, som er hele byens Perle og åndehul…
Tæt på centrum dog væk fra dagligdagens stres og jag, med plads til at tænke
store tanker.
Læg dertil Møllehuset, skønne og funktionelle lokaler med god akustik og
moderne udstyr:
- indbygget lærred og projektor
- trådløst mikrofon-anlæg
- mulighed for separate grupperum
- perfekte omgivelser til Teambuilding og andre udendørs aktiviteter
- i storsalen er der plads til optil 200 personer.
Så er du klar til en vellykket konference.
Året rundt i Møllehuset
På Møllehuset holder vi de gamle traditioner ved lige.
”Se Pinsesolen danse” og nyd en hyggelig Brunch i restauranten.
Terrasseservering hele sommeren.
Krokortet byder på lette retter, kaffe, kage og varm chokolade samt meget andet, hele året.
I restauranten kan man vælge en udsøgt menu fra a la carte kortet akkompagneret af spændende vine fra vores vinkort.
Eventyrlig jul i Møllehuset, med gåture i skoven og børn der kælker på de sneklædte bakker.
Så er det tid til en julesild eller gløgg og æbleskiver i de julepyntede krostuer.
Små og store julefester eller bare en hyggestund med venner og familie.
Vi anvender råvarer fra Bangsbo Botanisk have:
Bangsbo Honning og Bangsbo Bjesk samt krydderurter, bær og frugter fra haven.
Bangsbo Honning og Bangsbo Bjesk kan købes på Møllehuset.
Velkommen på Møllehuset
Lise & Alfred Pichler
Åbningstider
alle dage - kl. 11.00 - 21.00. Søndag og mandag dog kun til kl. 17.00.
Forbehold for ændringer pga. selskaber. Ring gerne og reservér.